(tilmelding inden 1. marts kr. 190,- herefter kr. 250,-)
Traditionen tro hylder vi fortidens helte med “Gentlemen’s Racet”, som med udgangspunkt i vores begejstring for retro-cykler, omfavner sportens oprindelige udgangspunkt med cykelløb på landevej og pavéer igennem et smukt nordsjællandsk landskab med start og mål hos Velo Pavé i Farum.
Hvad er et “Gentlemen’s Race”?
Et “Gentlemen’s Race” er et uofficielt, ikke-marshall-kontrolleret cykelløb. “Racet” er lige dele rulle og lige dele race på landevej, pavéer og grusveje.
VIGTIGT !! Vi understreger, at Gentlemen’s race er et socialt arrangement, og at der vil blive samlet op en gang undervejs! Men der bliver også mulighed for at køre race på flere strækninger på ruten. For enden af Hestetangsvej er der en målstreg, ingen præmier, men en del prestige i at vinde 🙂
Hvorfor lave løbet med Velopress & Recycles?
Velopress, Recycles og Velo Pavé har et fælles værdigrundlag i sjælen af cykelsporten. Tilsammen vil vi skabe en årlig klassiker i området omkring Farum i Nordsjælland. Velo Pavé har de oplagte lokaler på hovedgaden i Farum, hvor vi skaber en ideel ramme for deltagerne både før og efter løbet. Velopress har et allerede eksisterende “kult” følgeskab, som kombineret med Velo Pavé danner de perfekte rammer og look for det tilbagevendende uofficielle løb.
Hvem kan deltage?
Kriteriet for deltagelse Du skal deltage på en cykel af ældre dato. Gerne i så oprindelig stand som muligt – det samme gælder rytteren 🙂
Hvor mange deltager?
Af hensyn til sikkerheden er det maksimale antal 70 deltagere. Tilmeldingen til løbet sker på en “first-come, first-serve” basis. Når antallet 70 deltagere er nået bliver tilmeldingen lukket.
Hvornår?
Søndag dag den 1 april.
Kl. 9.00 kaffe, indskrivning og “cykel beundring”.
Kl. 9.45 løbsbriefing.
Kl. 10.00 start !
– omkring 2 timer senere er vi tilbage i Pavèn – til en del belgisk øl.
Herfra er der fri praleri, røverhistorier og Fladeren rundt på skærmen.
Tilmeldind på følgende link:
https://www.velopave.dk/events-all/gentlemens-race-2017-med-peter-velits